10 GODE RåD

Af Bo Skjoldborg

1) Diagnostiser skriveforhindringen – og løs problemet

Første skridt imod at skrive godt er at se problemerne i øjnene. Det gælder om at diagnosticere det, der bremser eller helt forhindrer dig i at skrive. Mangler du konkrete skrivekompetencer? Har du en ustruktureret skriveproces, eller mangler du formbevidsthed? Får du ingen eller dårlig vejledning/ledelse/feedback – eller er du forstyrret af indre eller ydre ting, fx økonomi, kolleger, telefonopringninger eller dårlige udsigter mht. salg, publicering eller feedback på dine tekster?

Definer din udfordring og løs den.

2) Planlæg din arbejdstid – skriv den mulige tekst

Planlæg din arbejdstid med afsæt i dit ambitionsniveau. Hvad kræver situationen og dine læsere? Måske skal du bare prøve at skrive den mulige tekst, altså den tekst, der kan lade sig gøre i forhold til de informationer, du kan finde her og nu på nettet, og hvem du kan få til at komme med en udtalelse. Drop målet om den fuldendte eller gode tekst. Det gælder for mange e-mails, artikler, pressemeddelelser, indslag til intranettet og også studieopgaver, at de ikke behøver at være genialt skrevet.

3) Planlæg indholdet – lav en disposition

Jo svagere skrivekompetencer, desto større er behovet for en disposition! Dispositionen udgør en slags landkort, som du kan styre efter i skriveprocessen. Prøver du at skrive helt uden, kræver det, at du holder tungen lige i munden og desuden har masser af rutine.

En disposition kan være en eller flere A4-sider med punkter, der kan være mere eller mindre uddybet. Den er normalt lineær, dvs. viser den rækkefølge, som din færdige tekst skal læses i. Hav dog altid en fleksibel indstilling til dispositionen – lav den om, hvis der dukker noget nyt og bedre op, mens du skriver.

4) Lav en uformel plan

Det kan også være en god ide at arbejde med en friere og mere uformel plan end en gammeldags disposition. Det gælder bl.a., hvis du arbejder på skriveprojekter, hvor der skal tænkes nyt og måske idéudvikles i forhold til vinklen eller sproget. En uformel plan kan være et stykke papir med nogle stikord, cuecards, en tegning, en lille planche, et mindmap eller det hele eller dele af det på en gang. Den slags planer giver mange nye ideer og associationer.

5) Formuler kernen – eller skriv dig frem til den

Det er ikke sikkert, at du endnu er i stand til at formulere kernen i det, du sidder og skriver. Men prøv alligevel. Forsøg fx at skrive et lynhurtigt bud på et par linjer: ”Mennesker bliver glade af at dyrke kampsport”, ”Ældre mennesker i København er ensomme” eller ”Jensens løsninger er de bedste i Norden”.

Hvis ikke det fungerer, så skriv dig stille og roligt frem til kernen. Dvs. din skrivning bliver en søgeproces efter substansen, vinklen og de gode formuleringer i stedet for, at du bare nedskriver det, du allerede har tænkt.

6) Skriv frit og undersøgende – fx nonstop – eller evt. lidt lansommere

Nonstopskrivning er effektivt og også ret udbredt både i Danmark og i USA, bl.a. fordi metoden sætter din indre kritiker på stand by. Nonstopskrivning betyder, at du skriver et råt udkast til teksten, opgaven eller artiklen i ét hug uden at stoppe eller vurdere undervejs. Du skriver i et uafbrudt flow og lader dine indre overvejelser og strøtanker – fx vedrørende manglende viden, research, dårlige formuleringer eller stavning – komme med i råteksten (”… altså nu handler det jo om ældre mennesker i provinsen, ved jeg overhovedet, at de har det sådan, er der mange ensomme, eller er det noget jeg finder på, er det en fordom, jeg må have fat i Peter fra xxx … osv.”). Derpå disponerer du, retter til og strammer op.

Giver nonstopskrivning et for kaotisk resultat, kan du vælge at skrive noget langsommere. Men skriv stadig frit og undersøgende, ligesom når du fx skriver et brev eller en e-mail, hvor hånden og teksten nærmest flyder af sig selv.

7) Komponer teksten – fx vha. Cut up-teknik

Cut up-teknik betyder, at du klipper printet af din rå-tekst i stykker – og derefter prøver at finde frem til den bedst mulige rækkefølge: Fordel først stumperne i nogle hovedgrupper og begynd så at eksperimentere med forskellige rækkefølger i hver gruppe. Sæt grupperne sammen, så du får fortalt hele historien eller om emnet bedst muligt.

Når du bruger cut up, er det vigtigt at holde fast i det legende og eksperimenterende. Det er her, metoden adskiller sig afgørende og positivt fra, når du redigerer på skærmen: Du prøver dig frem og får skabt mange koblinger i stoffet, hvilket giver mange nye ideer og hjælper dig til at se kernen og det væsentlige mere klart. Og så er det sjovt! Lad være med at slå processen og teksten ihjel ved at være alt for analytisk.

8) Brug Brief Daily Sessions – men modvirk overspring

Den amerikanske professor og ekspert i skriveprocesser og -blokeringer Robert Boice har en teknik, han kalder Brief Daily Sessions (BDS). Laver du en BDS, skriver du frit og genererende i 15 til 60 minutter, fx men ikke nødvendigvis nonstop, og du må gerne gentage processen flere gange i træk. Pointen er at prøve undgå, at du skriver dig helt flad, løber tør eller bliver stresset. Gennem daglig træning af BDS lærer du med tiden at skrive i en balanceret tilstand af ro og fokus, og teksten arbejder videre i dit sind, også når du ikke sidder ved tastaturet. Præstationspresset bliver mindre.

9) Fasthold tålmodigheden – modvirk negativ tænkning

Utålmodighed er tit i bund og grund et udtryk for angst for, at du ikke arbejder hurtigt eller godt nok. Prøv derfor bevidst at modvirke utålmodighed. Forsøg i stedet at tilstræbe en let og tålmodig grundstemning, som om du nyder en samtale med en ven eller lægger et puslespil, mens du skriver. Og det uanset, om du skriver af pligt eller for din fornøjelses skyld, og om det skal gå hurtigt, eller du arbejder på noget længere. Dæmp negative automattanker à la: ”Det her bliver noget værre møg, gud, hvor jeg bare ikke gider skrive, jeg gider ikke, jeg gider ikke, jeg gider ikke …”. Osv.

10) Pas på deadlines og stress – og få hjælp

Mange, der skriver på arbejdet, udsætter skrivearbejdet til sidste øjeblik. Det er tit en del af en helt nødvendig arbejdskultur, og mange har udviklet en decideret afhængighed af deadlines. De får simpelthen ikke skrevet, med mindre det er lige oppe over. Men arbejdsformen indebærer en øget risiko for negativt stress, udmattelse og udbrændthed, viser forskning. Er stress-skriveriet blevet en farlig afhængighed, er det en god ide at blive bedre til at prioritere og dermed undgå stress. Spørg fx:

• Bør og skal jeg prioritere at skrive den her tekst? Er den nødvendig og for hvem?
• Har jeg tilpas med skriveopgaver, eller er der for mange (eller evt. for få)? Hvad kan jeg gøre for at forbedre situationen?
• Kan jeg uddelegere noget, eller er det mig, der skal skrive det her/det hele?
• Hvis det er mig, kan jeg så lave en prioritering og planlægning, der får mig til at føle mig mindre presset? Hvordan? Hvem kan hjælpe mig? Lav planen.