LæRER DU NOK På DIT KURSUS?

Af Anette Ketler

”Mange er totalt høje og får mange idéer, når de er på kursus. Men hvis alt er ved det gamle, når de kommer tilbage til deres normale arbejde, kan meget af den nye viden gå tabt.” Det siger Bente Elkjær, professor ved Learning Lab Denmark under Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har i en årrække beskæftiget sig med læring i organisationer og arbejdsliv.

Efteruddannelse og personlig og faglig udvikling er i dag en naturlig del af de fleste menneskers hverdag. Hvad enten det drejer sig om rene færdighedskurser i for eksempel IT-programmer eller om kurser, der berører hele organisationen. For eksempel hvis hele organisationen tager afsted som led i implementering af værdibaseret ledelse. Det koster alt sammen penge for virksomheden samt tid og kræfter for deltagerne, så det er vigtigt, at formålet med kurset bliver opfyldt.

Når man etablerer et kursus, skaber man et læringsrum,” siger Bente Elkjær. ”Og i det læringsrum sker som regel en masse nytænkning. Men hvis alt det nye, man har lært, ikke bliver ført ud i livet i det organisatoriske rum, man bevæger sig i til daglig, er det bare ord, man har lært. Hvis den herskende kommunikationsform i en virksomhed for eksempel ikke understøtter det, der er praktiseret i kursusregi, bliver det svært at ændre den generelle måde, der bliver kommunikeret på i virksomheden.”

”Mange organisationer tænker, at hvis vi bare fylder noget viden på en medarbejder, så sker der nok noget af sig selv,” fortsætter Bente Elkjær. ”Og man får da også altid noget ud af et undervisningsforløb. Om ikke andet får man anledning til at revidere sit netværk, hvilket er vigtigt. Det er bare ikke sikkert, at det var det, der var formålet.”

Stil krav om tid

Hvad enten der er tale om ren færdighedstræning eller om mere 'bløde' kurser i organisatoriske ændringer, mener Bente Elkjær, at tidsfaktoren er stærkt undervurderet. ”For at få det bedste ud af et undervisningsforløb, skal der sættes tilstrækkelig tid af til det. Og det vil ikke bare sige tid til undervisning. Er det et færdighedskursus, skal der være tid til træning, både under og efter kurset. Er det et kursus, der er mere omfattende i forhold til organisation og jobindhold, skal der være lagt tid ind til forberedelse, til at tilrettelægge arbejdet, mens man er væk, og også til at lave det, man er kommet bagud med, når man kommer tilbage. Samtidig skal der undervejs i kurset være tid til refleksion over sammenhængen mellem kursus og hverdag,” siger Bente Elkjær. ”Som medarbejdere er vi ofte bare glade for, at vores arbejdsgiver vil bruge penge på at videreuddanne os. Vi glemmer at se på, om det nu også passer ind i vores hverdag. Men hvis det bliver for stresset et forløb, bliver hverken arbejde eller uddannelse gjort ordentligt.”

Bente Elkjær anbefaler, at partnerne i et kursusforløb stiller krav til hinanden. ”Som kursuskøbere skal vi kræve, at udbyderne ikke bare kommer med en standard værktøjskasse. De skal være i stand til at se, hvad det er for en virksomhed, de skal arbejde for, og hvad den og dens medarbejdere har brug for. Det stiller samtidig store krav til, at virksomheden selv har formuleret, hvad det egentlig er, de vil have ud af kurset eller uddannelsen. Medarbejderen bør fra sin side spørge sig selv, hvorfor man tager afsted. Er det af egen interesse, eller fordi andre synes, man skal? Og er der sat tid af til det hele? Også overfor sig selv skal man være kritisk og gøre sig målet klart, for at kunne vurdere, om man får det rigtige ud af kurset.”

”Vi er så vant til, at uddannelse er noget, vi skal. Så det med at tænke over, hvad vi vil med det, er en træning, vi alle skal igennem,” slutter Bente Elkjær.