MBTI - MYERS BRIGGS TYPE INDIKATOR SOM REDSKAB I KOMMUNIKATIONSARBEJDET

Af Agnete Munck

MBTI – Myers Briggs Type Indikator er baseret på Jung

Dybdepsykologen Carl Gustav Jung var optaget af, at forskellige mennesker tilsyneladende fulgte forskellige mønstre i deres omgang med mennesker, i deres møde med begivenheder, og i deres håndtering af sig selv. Jung studerede disse fænomener i en årrække, og samlede sine resultater i en bog fra 1921 om netop psykologiske typer.

Jungs arbejde har inspireret forskerne og forfatterne Isabel Briggs og Katherine Myers. De to kvinder har udviklet Myers-Briggs Type Indikatoren, MBTI, der er en fin hjælp til at forstå andre mennesker og sig selv – og forstå, hvorfor andre er så anderledes.

Et kig på typerne

I det næste afsnit kigger vi på typerne. Der er fire temaer i opbygningen af typerne, og hvert tema består af to poler, som vi alle rummer - forstået sådan, at vi foretrækker den ene side af polen mere end den anden.

1) Hvor henter mennesker deres energi fra?

Ekstroverte mennesker

Nogle mennesker er ekstroverte, udadvendte, de foretrækker at rette deres energi mod den ydre verden af mennesker og begivenheder; her bliver de ladet op og kommer i gang. Den ekstroverte kan lide at have mange kontakter, taler let med fremmede og er relativ åben omkring tanker og meninger. Ekstroverte tænker medens de taler. Tålmodighed og detaljeorientering kan være mindre interessante for den udadvendte type. Udfordringen kan være at sætte farten ned og tænke tingene grundigere efter.

Man kommunikerer let med en ekstrovert ved at vise interesse, kommentere på noget vedkommende har sagt og i det hele taget byde på smalltalk; den ekstroverte vil ”bide på”, og tage tråden op. Det kan være godt ikke at ”fylde for meget på” i samtaler med ekstroverte, især i de faser hvor man skal træffe beslutninger.

Introverte mennesker

På den anden pol har vi de indadvendte, introverte, der henter deres energi fra det indre liv af tanker, refleksioner og beslutninger. For mange mennesker virker forstyrrende og overvældende. Den introverte person foretrækker samtaler, der går i dybden med en person ad gangen. Den indadvendte tænker før hun svarer og bryder sig ikke om hurtige afbrydelser. Skriftlige anvisninger virker bedre end mundtlige; og den indadvendte sætter pris på at kunne sove på en beslutning; afgørelser skal bearbejdes i den indre verden. I grupper kan personer med præference for indadvendthed være gode iagttagere og bidrage med træffende bemærkninger af tør humor. Man skal i kommunikationen med den indadvendte gå roligt frem, give tid til eftertanke, ikke hele tiden stå i døren og ”ringe op” og forstyrre den indadvendte, der måske vil svare – i morgen. Runder i grupper kan være en pestilens for den introverte!

2) Hvordan modtager og opsøger mennesker information om mennesker og begivenheder omkring dem?

Sansetypen

I den ene pol har vi sansetyperne, der bruger deres fem sanser til at modtage information om omverdenen: Sansetypen stoler på det, som han kan se, høre, mærke og føle med sine hænder. Sansetypen lægger vægt på det realistiske, på det praktiske og på det der er lige nu og her. Man er optaget af fakta, og er god til at strukturere opgaver samt at kontrollere og følge op. Sansetypen er tålmodig, og stoler på en systematisk procedure for opgaveløsning. Sansetypen er detaljeorienteret og foretrækker argumenter og kommunikation der inddrager konkrete fakta og det kortsigtede perspektiv, og bliver frustreret af alt for langvarig snak om hypotetiske muligheder i fremtiden. Sansetypen nærmer du dig bedst med en konkret, faktabaseret og struktureret kommunikation.

Den intuitive type

I modsætning til sansetypen er den intuitive type, der henter sin information fra den mere uhåndgribelige intuition. Den intuitive tænker i helheder, kan være hurtig, afbrydende og utålmodig med detaljer. Intuitive ”ser” og tænker i billeder, hvilket kan gøre deres sprog meget billedrigt. Af og til flyver den intuitive op i den blå luft med udredninger og andre kobles indimellem fra. Den intuitive person foretrækker at få præsenteret helheden før detaljen og at blive tændt på den gode ide; men kan af og til glemme den ene ide og gå videre til den næste uden at afslutte den første. God kommunikation med den intuitive type bygger på entusiasme og engagement i forhold til muligheder, udvikling og nye ideer. Det kan være en udfordring at tale med intuitive, hvor deres projekt eller opgave er begyndt at kede dem. Da vil de virke rastløse og forjagede og ikke-lyttende.

3) Hvordan træffer mennesker afgørelser og kommer frem til beslutninger?

Tænketypen

Tænketyper foretrækker at lægge saglige, gennemtænke argumenter til grund for deres stillingtagen. Objektive kriterier, der understøtter tænketypens sans for fairness og sandhed er vigtige for tænketypen. Typen værdsætter en vis distance til tingene for derved at kunne træffe mere afbalancerede beslutninger til gavn for alle parter i en sag eller et spørgsmål.

Tænketypen vil kommunikere logisk, være optaget af en sammenhængende argumentation i kommunikationen, og vil hellere være oprigtig end taktfuld. Tænketypen trives med en vis forretningsmæssig og kontant tilgang i kommunikationen, og kan uafvidende komme til at såre andre, fordi de vil påpege fejl i andres argumentation eller overbevisninger. Tænketypen kommunikerer man bedst med via holdbare argumenter og mindre godt via følelsesmæssige appeller.

Føletypen

Er man en Føletype betyder det, at man træffer afgørelser og tager stilling ud fra et indre, værdilogisk system af hensyn til først og fremmest menneskelige værdier. Medmenneskeligt velvære vejer tungere end logisk argumentation, hvis man tvinges til at vælge.

Føletyper træffer valg ud fra en indre overbevisning om hvad der er det rigtige for mennesker og sætter harmoni og god stemning højt. Sandheden kan blive tilsidesat af hensyn til stemningen. Føletypen vil få andre til at føle sig godt tilpas og undgå at sige ubehagelige ting og derfor kan konflikter trække ud uden at komme for en dag.

Føletypen sætter pris på en indfølende kommunikation med taktfuldhed og omtanke for andre. Tænketypen og føletypen argumenterer ud fra hver deres forudsætninger, og det kan være hjælpsomt at prøve at tage den andens udgangspunkt, når de to typer kommunikerer om vanskelige ting.

4) Hvordan foretrækker mennesker at organisere deres arbejde, deres liv og deres omgivelser?

Den planlæggende type

En type er her den planlæggende: den, der foretrækker at træffe afgørelse om kommende begivenheder, komme til en beslutning og få afsluttet sager. Struktur, planlægning, at være forudseende og vide, hvor man vil hen er træk ved en planlæggende type. Høje krav til sig selv og andre vil ligge i relationer til andre mennesker. I kommunikation med den planlæggende type, også kaldet vurderetypen, vil det være hjælpsomt at argumentere klart, med et mål og arbejde sig frem til en beslutning - samt ikke vende tilbage til diskussionen igen og igen. Vurderetypen, som man også kalder typen, foretrækker at man nærmer sig med en målrettet kommunikation på en struktureret måde, holder sig til sagen og arbejder på at komme frem til en afgørelse. Langtrukne, slingrende diskussioner gør vurderetypen kort for hovedet eller fraværende.

Oplevelsestypen

Kontrasten til den planlæggende type er oplevelsestypen, der foretrækker en fri og spontan måde at planlægge og udføre opgaver på. Opfattetypen som typen også kaldes, ser livet som en række muligheder for oplevelser, fornyelse og spændende input og vil kunne kede sig ved gentagelser og rutiner og procedurer.

Oplevetypen kan skifte mening og retning midt i et vadested og ikke være bekymret over det.

Deadlines og tidsplaner kan det være svært for opfattetypen at tilpasse sig, til gengæld kan de være frie til at afvige fra kendte procedurer uden at stresse over det. Kommunikation med en opfattetype kan tage mange sving undervejs og alligevel vise sig at holde en kurs. Det kan være godt ikke at holde en opfattetype for fast på et enkelt tema, men berigende at give plads til svinkeærinder og nye ukendte spor undervejs; en samtale kan bestå af en række mulige standpunkter, som opfattetypen bruger samtalepartneren til at teste. Derfor kan man opdage at man er forvirret efterfølgende, fordi beslutningen blev lavet om – alligevel.

Hjælp til se sig selv og andre i kommunikationen

Myers Briggs typologi er en hjælp til at læse typer og den er et skærpet syn man kan have i baghovedet, når man kommunikerer med kendte så vel som nye mennesker. Det vigtigste budskab er dog at god kommunikation bygger på at se sig selv og sin kommunikation med andres, anderledes øjne; og den bevægelse hen mod den anden får man god hjælp til, når man kommunikerer ud fra Myers Briggs typer.

Læs mere om Sally Kommunikations kursus i MBTI her