Forside » Interne kurser » Konfliktløsning »

KONFLIKTLøSNING

- Få trænet evnen til at forebygge og løse konflikter

Konflikt er uenigheder med følelser på. Konflikter udvikler relationer eller afslutter dem, og indebærer altid forandring. Konflikter kan skræmme og ophidse, men tacklet med indsigt og viden kan vi vende konflikter til øget indre power samt styrkelse af vores relationer.

Indhold i kurset

Dette kursus i konfliktløsning giver dig teorier til forståelse af konflikters væsen og effekter. Du får redskab til at systematisere dit arbejde med at takle en konflikt. Desuden får du praktisk træning i at lede din egen konfliktløsning.


• Konflikter i vores kultur

• Sprog og konflikt

• Hvad sker der i hjernen under konflikt?

• Typer af konflikt

• Konflikttrappen og følelseselevatoren

• Faren ved at gætte på andres motiver

• Kommunikation under vrede og frygt – det er måden

• Isbjerget i konflikt- tag den andens perspektiv

• Konstruktiv kommunikation i konfliktløsning

• Forebyggelse af konflikter - individuelt og i organisationer.


Kurset er involverende for dig som deltager. Du arbejder med en egen konflikt, aktuel eller ældre, og arbejder dig igennem en grundig analyse som baggrund for din takling af konflikten. Du afprøver dine redskaber i et fortroligt rum af ligestillede, der støtter dig og bakker dig op med observationer og feed-back. Foretrækker du at ikke arbejde med din egen konfliktsituation kan du aftale at få støtte på en anden måde.

UDBYTTE

Kurset giver dig:

  • indsigt i konflikters signaler, forløb og håndtering
  • redskaber til håndtering af konflikter
  • træning i konflikthåndtering på egen konflikt
Underviseren

Agnete Munck er cand.mag., coach og assertionstræner

Mød underviseren

Praktisk information om kurset

Deltagere:

Kurset er for dig, der har behov for og lyst til aktivt at arbejde med håndtering af konflikter og uoverensstemmelser.

Varighed:

2 dage kl. 9-16.

Sted:

København

Har du spørgsmål om kurset, kan du ringe til Birgitte Sally på telefon 26 14 20 29.

Website fra Purplecow